Efter hård træning har du brug for at tanke op hurtigt. Det er ikke altid, du har det perfekte måltid lige ved hånden, og derfor vrimler det med produkter, som skal tilgodese dit behov for at give musklerne den nødvendige protein og kulhydrat hurtigt - og det kan en proteinbar.
Indholdet er vigtigt i din proteinbar og proteindrik
Vi har testet 32 af industriens proteinbarer og drikke. En proteinbar kan have meget forskellig størrelse. Nogle proteindrikke sælges i portionsstørrelser, mens andre er store bøtter eller poser, hvor du selv blander en anbefalet mængde pulver, som igen kan være anbefalet mere eller mindre godt.
Det er protein, du betaler for
Vi kigger primært på indholdet af protein, da det er det, som du betaler for, og da du med en banan hurtigt kan hæve indtaget af kulhydrat efter din træning. Vi tjekker selvfølgelig også priserne i forhold til indhold, og vi giver dig en specifik pris på, hvad du betaler pr. gram protein i din proteinbar eller -drik.
Smagen spiller en rolle i både proteinbar og proteindrik
Vi tester også smag og konsistens i både proteinbar og proteindrik. Smag og behag er naturligvis forskellig, men vi giver vores bud. Smager en proteinbar eller proteindrik ganske enkelt godt, eller skal man slå knuder på sig selv for at synke sin proteinbar eller -drik?
Læs testen, se vinderne i de to kategorier og bliv i stand til at træffe dit eget kvalificerede valg, når du køber en proteinbar eller en proteindrik.
Vi tester et bredt udbud af markedets relevante proteinbarer og -drikke og forsøger så vidt muligt at fremstille produktets styrker og svagheder, så du kan træffe det bedst kvalificerede valg og købe den bar/drik, som passer perfekt til dig. Vi har ladet en stribe mandlige testere afprøve produkterne efter henholdsvis intensiv konditionstræning og tung styrketræning. De har afdækket, om smag og konsistens appellerer til kroppens sanser, når hele maskineriet er godt brugt. En ernæringsfaglig vurdering danner en rød tråd gennem anmeldelserne. Her er der lagt særlig vægt på indholdet af protein og kulhydrat. Produktets generelle kvalitet – herunder produktets mængde af tilsætningsstoffer og proteinets kvalitet – har også haft betydning i den samlede bedømmelse af de enkelte proteinbarer og -drikke. TESTKRITERIER Vi har testet recoveryprodukterne ud fra følgende kriterier:
ANBEFALEDE PORTIONSSTØRRELSERNogle drikke sælges i større mængder pulver (i bøtter). Her anmelder vi producentens anbefalede portionsstørrelse. PRIS Proteinerne er svære at skaffe andetsteds i forhold til kulhydraterne. Derfor sætter vi en score på prisen pr. gram protein. SAMLET VURDERING Produktets samlede karakter bygger på en helhedsvurdering af ovenstående samt dets evne til at glide ned efter træning. |