Misoglaseret laks
Misoglaseret laks -

Her får du opskriften, der kun tager 20 min. 

© Skovdal Nordic

Misoglaseret laks i ovn med ricebowl

Vi skruer ned for tiden, men op for smagen med denne sunde og stærke ret. Du kan smække den sammen på ingen tid, og den passer lige så godt til en fin fredag som en trist tirsdag.

5. maj 2021 af Redaktionen

2 personer

INGREDIENSER

100 g fuldkornsris

1 spsk. miso

1 spsk. ponzusoja, alternativt citronsaft og sojasauce

2 tsk. mirin (japansk risvin)

1 tsk. honning

1 tsk. risvinseddike

2 stk. laksefilet

200 g broccoli eller aspargesbroccoli

150 g edamamebønner fra frost

2 forårsløg

Tilbehør

2 skoleagurker

Thaibasilikum

Lime

Sojasauce

Sådan gør du

Varm ovnen op til 210 gr. Kog risene som anvist på emballagen. Rør miso, soja, mirin, honning og eddike sammen. Læg laksen i et ovnfast fad, og hæld misoblandingen over. Bag i ca. 12 min. Del broccoli i små buketter. Giv dem og bønnerne et hurtigt opkog. Snit forårsløg, og bland dem sammen med broccoli, bønner og kogte ris i en skål. Flæk agurkerne på langs. Servér dem til laksen sammen med ricebowl, basilikum, lime og ekstra sojasauce.

Tip: Hvis du vil spare kalorier, kan du erstatte risene med fintrevet blomkål.

>> FÅ MASSER AF tips til din træning, motivation, konkurrencer, opskrifter og forslag til øvelser direkte i din mail. Klik her for at få vores populære nyhedsbrev. <<

Næringsindhold pr. person:

Energi: 566 kcal

Protein: 43 g

Fedt: 19 g

Kulhydrat: 60 g

Kostfibre: 10 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: