ispinde
Både sød og sund.

Du kan lade dig friste med god samvittighed af 3 lækre snacks i solen.

© iStock

3 sunde sommerfristelser

Sommerens varme byder på mange søde fristelser. Køl dig ned med disse 3 sunde sommersnacks.

19. juni 2022 af Dina Christiansen

Nicecream

Er et lækkert alternativ til den cremede flødeis. Alt du behøver til en start, er nogle modne bananer.

  1. Skær 1 banan i skiver og frys ned. Hav gerne en masse bananer liggende klar i fryseren, så du altid nemt kan lave nicecream.
  2. Tag bananen op af fryseren og lad den ligge 5-10 min
  3. Blend sammen med 1-2 spsk. mælk indtil du får en softice-konsistens. Brug gerne en foodprocessor eller en kraftig blender.
  4. Du kan for eksempel blende kakao, peanutbutter eller forskellige frosne bær i for at få forskellige smage udover banan is.

Iskaffe

Iskaffe gemmer ofte på en masse skjulte kalorier, men det kan du nemt komme udenom med den her simple opskrift på en lækker kølende kaffe.

  1. Sæt vand over til kog.
  2. Kom 2 tsk. kaffepulver i et glas.
  3. Hæl det kogende vand over, så det fylder ¼ af glasset og rør rundt.
  4. Hvis du vil have din kaffe sød, kan du eventuelt komme lidt karamelsovs op af kanterne i glasset. Vælg en sukkerfri, hvis du vil spare på kalorierne.
  5. Fyld glasset med en masse isterninger.
  6. Hæl skummetmælk i, så glasset bliver fyldt og rør rundt. 

Hjemmelavede ispinde

De varme sommerdage kalder på en iskold afkøling. De her hjemmelavede ispinde kan gøre jobbet og indeholder nærmest ingen kalorier.

  1. Du skal bruge en isbeholder og ispinde. Du kan eventuelt bruge nogle plastikkrus i stedet for.
  2. Fyld beholderen med enten en BCAA blanding (protein kosttilskud), saftevand, smoothie eller en sød skyr. Der er mange muligheder, så det er bare med at være kreativ. Fyld eventuelt også beholderen med friske eller frosne frugter inden du hælder din saft i.
  3. Stil i fryseren. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: