Kyllingebryst med rødkålssalat

Kylling er en super god kilde til bla. protein og jern. Kombinér gerne kyllingen med en masse C-vitamin som i salaten her.

9. juli 2014 af Mads Persson/smagnu.dk.

Anismarineret kyllingebryst med rødkålssalat (til 5 personer)

Ingredienser: 5 kyllingebryster 2 dl appelsinjuice 2 hele stjerneanis 1 spsk. hvidvinseddike ½ rødkålshoved 3 mandariner 2 dl rapsolie 1 spsk. balsamico Saften fra en citron 1 stor håndfuld ristede valnødder 1 bdt. kruspersille, finthakket Ca. 15 stenfrie dadler 300 g feta i blok

Sådan gør du:

1. Kog en marinade af appelsinjuice, stjerneanis og eddike. Lad den simre i ca. 5 min., og hæld direkte over de hele kyllingebryster.

2. Lad det marinere i ca. 30 min.

3. Si marinaden fra kyllingen, og bag brysterne i ovnen (fx i stegepose) ved 200 gr. i 25 min.

4. Snit rødkålen meget fint i lange strimler. Pil mandarinerne, og frigør bådene, og rør en dressing af rapsolie, balsamico og citronsaft.

5. Bland rødkålen med mandarinbåde, valnødder, persille og dadler, og smuldr til sidst fetaen over den færdige salat.

Hvad er rødkål godt for? Find ud af det her.

Vil du vide mere om kylling? Klik her!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: