Pasta med kraftig tomatsovs, kyllingebryst, bagt aubergine og frisk basilikum
Ingredienser (til 4 pers.):
250 g fuldkornspasta, tagliatelle500 g kyllingebryst
1 ds. hakkede tomater
1 løg
1 dl rødvin
1 tsk. tørrede provencekrydderier
1 tsk. paprika
1 aubergine
Et lille bundt frisk basilikum
Salt og peber
1 spsk. olivenolie
Derfor skal du spise kylling, når du træner.
Sådan gør du:
- Hak løget i fine tern, og sautér dem i olivenolien på en middelvarm forvarmet pande, til de er gyldne.
- Tilsæt rødvinen, og lad det simre i 1 min.
- Tilsæt hakkede tomater, tørret provence og paprika.
- Lad det simre i ca. 4-5 min., til det er blevet godt tykt.
- Skær auberginen i stykker a ca. 2 x 2 cm, og bag dem på en bagerist med bagepapir ved 250 g i en forvarmet ovn i ca. 10-12 min.
- Gnid kyllingebrystet med lidt salt og peber, og steg det i ovnen ved 200 g i ca. 15 min.
- Kog pastaen.
- Fordel den kogte pasta i tallerkener, og fordel tomatsovsen udover.
- Skær kyllingebrysterne i mindre stykker, og anret dem med auberginen ovenpå.
- Pynt med frisk basilikum.
Næringsindhold pr. person:
Energi: 429 kcalProtein: 35,9 g
Fedt: 9,2 g
Kulhydrat: 54,6 g
Kostfibre: 8,7 g

Kog pastaen perfekt
Sørg for at koge din pasta i rigelige mængder spilkogende vand (ca. 1 liter pr. 100 gram), og tilsæt ligeledes rigelige mængder salt (en lille håndfuld til en stor gryde). Kog pastaen i en gryde uden låg, og sørg for at røre i pastaen jævnligt under kogningen, så den ikke klistrer sammen eller klistrer fast til bunden. Kogetiden på emballagen er ofte angivet som et interval. Som regel er pastaen perfekt, med en smule bid, når den har kogt i minimumstiden. Skyl ikke den færdige pasta med koldt vand, men anret den straks på tallerkenerne.
© iStock