Havregrød med æg, banan, bær, nødder og sirup
De valsede havregryn er sunde, mættende og fiberrige klassikere, og de kan serveres så meget mere spændende end ved blot at blive hældt i en skål og overdrysset med rosiner og sukker.
Prøv denne fantastiske udgave af den traditionelle morgenmad. Med få ingredienser bliver havregrøden cremet, sød og super sund.
Ingredienser (til 2 pers.)
2 dl grovvalsede havregryn2 dl vand
2 dl minimælk
2 æg
1 tsk. ingefærpulver
1 tsk. sukker
½ tsk. salt
Til topping
1 banan2 håndfulde bær*
2 håndfulde nødder
Lidt sirup eller honning
*Bonus-info
Blåbærrenes antocyaniner hører til naturens mest kraftfulde plantestoffer. De bremser skadelig iltning af hjernen og mindsker muskelømheden i dagene efter et krævende træningspas.
Sådan gør du
- Bring vand, mælk og havregryn i kog i en kasserolle.
- Når grøden er kogt næsten færdig, tilsættes æg, salt, ingefærpulver og sukker.
- Tag grøden af varmen, og rør godt i den, til det hele er blandet godt sammen.
- Skær bananen i tern eller skiver, og pynt grøden med dem samt de øvrige toppings.
- Servér straks.
Næringsindhold pr. person:
Energi: 474 kcalProtein: 21,5 g
Fedt: 19,6 g
Kulhydrat: 57,1 g
Kostfibre: 7,5 g