Fermentering gør rødkålen ENDNU sundere

Ingredienser til fermenteret rødkål: Til 2 patentglas á 1 liter:

700 g økologisk rødkål
300 g økologisk rødbede
2 spsk. havsalt
15 nelliker
1 liter økologisk rød vindruesaft/ frugtsaft
Vand efter behov
Et sammenfoldet rødkålsblad eller halvtykke skiver af økologisk rødbede som låg.

Fermentering: Sådan laver du fermenteret rødkål

Snit rødkålen fint eller groft efter behag. Skræl rødbeden og riv den groft på et rivejern.

Bland rødkål, rødbede, salt og nelliker godt i en skål og fyld på de 2 patentglas. Stop rødkåls-blandingen godt ned i glassene og fyld op med saft. Supplér evt. med lidt vand, hvis kålblandingen ikke er dækket helt af saften.

Slut af med et sammenfoldet kålblad eller tykke skiver rødbede som "låg" til at holde rødkålen nede i saft/saltlagen. Læg en lille kop, underkop eller ren sten øverst, så indholdet ligger i spænd - sørg for, at alt er dækket af saften, så der ikke kommer ilt til kålen. Luk patentglassene.

Opbevar kålen ved stuetemperatur for at give fermenteringen gode vilkår.

De første 5-6 dage skal du lige åbne glassene en gang om dagen for at lette overtrykket. Under fermenteringen dannes kuldioxid, som skal slippes ud.

Efter ca. 2 uger er fermenteringen af rødkålen færdig - ”al dente” i konsistens og med en fantastisk smag. Nu kan rødkålen holde sig i flere måneder, konsistensen vil blot blive lidt blødere med tiden.

Derfor er fermentering af rødkål et sundt alternativ

Traditionelt koger vi rødkål, til der ikke er meget tilbage af vitaminer og andet godt, og så tilsætter vi eddike og sukker. Intet af det er særlig gavnligt for din sundhed. Oven i købet gør eddiken livet surt for julerødvinen.

Fermenteret rødkål er hurtigt at lave, rundere i smagen og kan bruges som tilbehør til de fleste vinterretter, på leverpostej og meget andet godt. Og så er den fuld af probiotiske bakterier (mælkesyrebakterier), der er gode for dine tarme og for dit immunsystem.

LÆS OGSÅ: Så sundt er rødkål

Opvarmning af fermenteret rødkål

Spis fermenteret kål, som den er, eller lun den skånsomt - så overlever de fleste bakterier fra fermenteringen. Gør sådan her:

Bring lidt økologisk drue- eller solbærsaft i kog. Tag gryden af varmen og bland din fermenterede rødkål i, lad den trække 5-10 minutter. Denne metode vil afrunde smagen lidt.

Kilde: Bogen "Sund med dine gode bakterier" / bactibalance.dk

Hvad er fermentering?
Fermentering betyder gæring (kommer af det latinske ord fermentum, som betyder forgæring) – og det er den proces, der foregår, når mikroorganismer omsætter sukkerarter og andre organiske molekyler til fx syre eller alkohol uden (eller med kun lidt) ilt. - og Fermentering har været brugt til fremstilling og konservering af mad og drikke i årtusinder. Øl, vin, eddike, yoghurt bliver fx lavet med fermentering. Det samme gælder sauerkraut og surströmming. Fermenteringen kan ske med tilsatte mikroorganismer (gær eller bakterier) – eller ved at udnytte de mikroorganismer, der findes naturligt på de råvarer, der skal fermenteres. Grøntsager som rødkål er fx naturligt dækket af mælkesyrebakterier, som får lov til at formerer sig og bearbejde og syrne kålen, når vi sætter en gang kål til fermentering. Mælkesyrebakterier trives i salte forhold uden ilt - i modsætning til fx mug. Derfor er det vigtig at holde kålen dækket af saltlagen. Fermentering konserverer fødevarerne - og fordi fermenterede grøntsager ikke varmes op, bevares alle vitaminerne. Fermenteringen gør det tilmed lettere for kroppen at optage næringsstofferne - og det ekstra tilskud af probiotiske bakterier er også med til at holde dine tarme i topform.