Grillede løg med pimentdressing og frisk basilikum
© Thomas Dahl

Grillede løg med pimentdressing og frisk basilikum

Her får du opskriften på grillede løg med pimentdressing og frisk basilikum. De grillede grøntsager er et perfekt supplement til din grill-menu.

29. august 2019 af Anders Karmark

Grillede løg med pimentdressing og frisk basilikum

Ingredienser:
  • 5 løg
  • 10 forårsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl hvidvinseddike
  • Salt og peber
  • Frisk basilikum til pynt


Læs også: Hvidløg har mange fordele. Læs her, hvorfor du skal spise hvidløg. 

Sådan gør du

  1. Skær peberfrugt og hvidløg i grove tern. Bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 10-12 min., til de begynder at få sorte pletter. Lad dem køle godt af.
  2. Blend de bagte, afkølede peberfrugter og hvidløg sammen med olivenolie og hvidvinseddike samt lidt salt og peber til en tyk, ensartet dressing.
  3. Pil løgene, og halvér dem. Skær enden af forårsløgene, og del dem i 3 lige lange stykker. Tilbered løg og forårsløg på en mediumvarm grill, og vend dem ofte. Forårsløgene skal ikke tilberedes så længe.
  4. Vend løg og forårsløg med lidt salt og peber, og anret dem på et fad. Stænk pimentdressingen ud over, og pynt med frisk basilikum.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: