Grov hjemmelavet mysli
© Thomas Dahl

Hjemmelavet mysli: Den grove version

Giv smag og knas til dit morgen- eller eftertræningsmåltid med en omgang hjemmeristet mysli, som smager bedre end dem, du kan købe i butikkerne!

16. august 2016 af Anders Karmark Pedersen

Den grove mysli

Ingredienser: 

  • 4 skiver rugbrød
  • 100 g grofthakkede mandler
  • 100 g ruggryn
  • 150 g tørrede æbler i tern
  • 100 g chiafrø
  • 50 g kakaopulver
  • 4 spsk. mørk sirup

Sådan gør du:

  • Smuldr rugbrødet godt, og fordel det i en bradepande. Bag rugbrødet 5 min. ved 160 grader, og smuldr det så yderligere.
  • Tilsæt derefter de resterende ingredienser på nær chiafrøene og de tørrede æbler, og bland det godt.
  • Bag det hele i yderligere 5 min. ved 160 grader, og vend det hele godt rundt, så siruppen bliver fordelt.
  • Bag i yderligere 5 min. ved 160 grader.
  • Tilsæt chiafrøene og de tørrede æbler, og bag 5 min. ved 160 grader. Tag din næsten færdige ristede mysli ud af ovnen, og vend det hele godt rundt, så det løsnes fra bunden af bradepanden. Gør det 3-4 gange i løbet af det næste kvarter, mens det køler af. På den måde undgår du, at den ristede mysli klumper sammen.

Næringsindhold pr. 100 g:

  • Energi: 350 kcal
  • Protein: 9,6 g
  • Fedt: 11,2 g
  • Kulhydrat: 59,1 g
  • Kostfibre: 12,7 g 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: