Laksebowl med linser og edamamebønner
© iStock

Laksebowl med linser og edamamebønner

Er du vild med omega 3 og masser af grønt? Så er denne lakse-bowl lige noget for dig. Få den lækre opskrift på lakse-bowl med linser og edamamebønner her.

4. april 2019 af Anders Karmark

Laksebowl med linser og edamamebønner 

Ingredienser (til 2 pers.):
  • 300 g frisk laksefilet uden skind og ben
  • 200 g kogte belugalinser
  • 50 g optøede edamamebønner uden bælg
  • ½ rød peberfrugt
  • 1/4 hoved frisésalat
  • 1 rødt æble
  • 1 fennikel
  • 50 g mandler
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • 2 spsk. græsk yoghurt
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. fintsnittet purløg

Sådan gør du

  1. Gnid laksen i olivenolie, salt og peber.
  2. Bag laksen i ovnen ved 200 grader i ca. 12 min.
  3. Snit frisésalat, peberfrugt og fennikel fint.
  4. Hak mandlerne groft, og rist dem på panden, til de får lidt far ve (ca. 2-3 min. ved middel varme).
  5. Vend de kogte belugalinser sam men med frisésalaten, og anret det i bunden af din bowl.
  6. Skær æblet i tern.
  7. Fordel æbleternene og grønsa ger ne rundt i kanten, og læg laksen i midten. Drys med de hakkede mandler.
  8. Rør græsk yoghurt, citronsaft, purløg og lidt salt og peber sammen til en tyk dressing, som du serverer til din bowl.

Næringsindhold pr. person:

Energi: 655 kcal

Protein: 47,6 g

Fedt: 33,6 g

Kulhydrat: 47,1 g

Kostfibre: 11,4 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: