© Thomas Dahl

Oksestrimler med selleri, gulerødder, svampe og mørk øl

Lækker smagfuld ret med et højt indhold af protein

20. november 2019 af Anders Karmark

Det kan godt virke uoverskueligt at skulle tilberede et sundt aftensmåltid fra bunden, når man kommer træt hjem fra job eller træning, så det er godt, at nogle retter er så simple, at de næsten laver sig selv. Her får du en lækker opskrift på en alti-en-ret med oksestrimler, som kræver et minimum af arbejde.

Ingredienser til 4 pers.: 

● 600 g okseinderlår i strimler 

● 2 løg 

● 4 fed hvidløg 

● 100 g selleri 

● 150 g gulerødder 

● 100 g markchampignon 

● 2 spsk. friskhakket timian 

● 50 g tomatkoncentrat 

● ½ grøn peberfrugt 

● ½ rød peberfrugt 

● 2 spsk. olivenolie 

● ½ spsk. salt 

● ½ tsk. peber 

● ½ tsk. cayennepeber 

● 3 dl porter 

● 3 dl vand 

● 1 spsk. brun farin

Sådan gør du: 

● Skær sellerien og gulerødderne i tern på ca. 1 x 1 cm. Skær champignonerne i kvarte og peberfrugterne i grove tern. 

● Skær løgene i grove tern, og hak hvidløg fint. Sautér løg og hvidløg i olivenolien på en varm pande, til de er møre og blanke. Tilsæt oksestrimler, og sautér i yderligere 2-3 min. ved høj varme. 

● Bland alle ingredienserne sammen, og fordel dem i et ovnfast fad. 

● Bag retten i ovnen ved 165 grader i 45 min. 

● Servér evt. en skive groft brød og en fedtreduceret cremefraiche til.
 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: