© Thomas Dahl

Opskrift: Grydekål med chorizo og vilde ris

Synes du, det er en udfordring at trylle kålen om til lækre retter i køkkenet, så få ny inspiration med retten lige her.

20. november 2020 af Anders Karmark

Grydekål med chorizo og vilde ris

Ingredienser til 4 pers.: 

● 1 kg groftsnittet hvidkål
● 400 g fintsnittet savojkål
● 1 stort groftsnittet løg
● 2 fed hvidløg
● ½ rød peberfrugt
● ½ grøn peberfrugt
● 400 g chorizo skåret i tern på 1 x 1 cm
● 1 spsk. paprika
● 2 spsk. olivenolie
● 200 g kogte vilde ris
● Salt og peber
● Lidt friskhakket peberfrugt og forårsløg 

Sådan gør du: 

● Sautér løg og hvidløg i 2 spsk. olivenolie i en gryde, til de er møre og blanke.

● Tilsæt hvidkål, og lad det sautere i ca. 10 min. 

● Tilsæt chorizotern, og steg videre i yderligere 10 min. 

● Tilsæt så paprika, rød peberfrugt, grøn peberfrugt og savojkål, og lad det hele simre sammen i 10 min. 

● Vend de kogte vilde ris i retten, og smag til med salt og peber. 

● Pynt med lidt friskhakket peberfrugt og forårsløg.

 Grydekål med chorizo og vilde ris

Tip:
Servér gerne en skive groft brød og lidt mager cremefraiche til retten. En god stærk chilipasta er også helt på sin plads her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: