Portobelloburger med oksekød og guacamole
© wichmann-bendtsen

Opskrift: Sund portobelloburger med oksekød og guacamole

Står burger på menuen, behøves den ikke at være propfyldt med kulhydrater fra burgerbollen. Store portobellosvampe et et kalorielet og lækkert alternativ, der helt sikkert vil være et hit.

15. september 2019 af Martin Kreutzer, Anne Larsen

Opskrift: Okseburger med portobello-bolle 

Ingredienser (2 personer):

  • 250 g hakket oksekød (7 pct. fedt)
  • 4 portobellosvampe
  • 100 g rødbeder
  • Guacamole: 1 lille avocado + ½ tomat + 2 friske dadler (pil stenene ud) + ½ fed hvidløg + ¼ lille rødløg + 1/8 tsk. cayennepeber + ¼ tsk. salt
  • 4 blade hovedsalat
  • 1 tomat
  • ¼ rødløg

Fremgangsmåde:

  • Bland guacamolen i en foodprocessor eller blender, og læg det på indersiden af en lynstegt portobellosvamp.
  • Skyl salaten, riv rødbederne og skær tomat og rødløg i skiver.
  • Steg en bøf af oksekødet, og kom rødbeder, salat, tomat og rødløg ovenpå.
  • Læg endnu en portobellosvamp på som burgerlåg.

Næringsindhold pr. person:

  • Energi: 439 kcal
  • Protein: 35,1 g
  • Fedt: 18,4 g
  • Kulhydrat: 37,6 g
  • Kostfibre: 8,3 g

Gå efter de største portobellosvampe, så de svarer til alm. burgerboller. Alternativt kan du lave flere miniburgere.

SE OGSÅ: Sund chili con carne - opskrift på chili con carne, som både er sund, smager godt og er nem at lave

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: