Ristede vilde ris med grøntsager
Ingredienser til 2 personer:- 200 g kogte vilde ris/naturris
- 1 groft snittet løg
- 2 fed fintsnittede hvidløg
- 75 g edamamebønner uden bælg
- 75 g kogte kidneybønner
- ½ grøn peber i strimler
- 50 g fintsnittet bladselleri
- 50 g majs
- 50 g spinat
- 1 tsk. friskhakket chili
- 2 spsk. olivenolie
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 2 spsk. sweet chili
- 2 spsk. friskhakket koriander
- Salt og peber
Sådan gør du
- Sautér de groft snittede løg og de fintsnittede hvidløg på en meget varm pande i olivenolie, indtil de er let lysebrune.
- Tilsæt paprika, spidskommen og frisk chili, og vend det sammen, så det bliver godt fordelt.
- Tilsæt alle de resterende ingredienser, og lad det sautere sammen i 4-5 min., til det hele er godt varmet igennem, men grønsagerne stadig er sprøde.
- Servér med friskhakket koriander – og evt. lidt græsk yoghurt rørt med lidt citronsaft.
Næringsindhold pr. person:
Energi: 468 kcal
Protein: 15,2 g
Fedt: 16,1 g
Kulhydrat: 71,1 g
Kostfibre: 11 g