Hvad er sundest – havregryn eller mysli?
Jeg vælger ofte havregryn frem for mysli til morgenmad, men hvilket morgenmadsprodukt er egentligt sundest?
SVAR: Kvalitetsmysli slår faktisk havregrynene. Mysli er havregryn blandet med tørret frugt og nødder. Du får derfor det bedste fra tre verdener, frugtens antioxidanter, sunde fedtstoffer fra nødderne og fuldkornsfibre, mens havregrynene alene, trods deres sundhed, rummer for få forskellige næringsstoffer.
Det forudsætter dog, at myslien er af den sunde slags. Mysli er nemlig en meget grumset genre, der både rummer supersunde varianter og myslier, der mere minder om bland selv-slik. Gå efter en variant, der rummer mindst 50 pct. fuldkorn og maks. 8 g tilsat sukker pr. 100 g.