3 fantastiske (og gratis) løbefilm til dig

Savner du motivation til din træning? Så smæk skoene op og restituer i selskab med disse fantastiske løbefilm, som du kan se lige her.

10. august 2018 af Christian Thestrup

Mo Farah: Why I run

Mo Farah er en af de mest vindende britiske løbere nogensinde. I mange år regerede han især på 5.000 og 10.000 meter, men i 2017 meddelte han, at han fremover ville fokusere på marathon-distancen. Denne dokumentar følger Mo Farahs forberedelser de sidste 20 dage op til Londons Marathon 2018. Det giver et unikt indblik i hans træning og hverdag, og det er slet ikke så glamourøst, som man skulle tro.

Breaking 2

I december 2016 annoncerede Nike, at man ville forsøge at komme under de berømte to timer på et marathon. Slaget skulle stå den 6. maj 2017 på racerbanen Monza i Italien, og de tre løbere, som skulle klare ærterne, var Lelisa Desia, Zersenay Tadese og Elliud Kipchoge. Denne dokumentar er produceret af National Geographic og følger projektet før og under det imponerende projekt. Det er selvfølgelig en smule kommercielt, men også spændende og utroligt motiverende. 

Barkley: Where Dreams Go to Die

The Barkley Marathons er blevet kaldt verdens hårdeste løb, og hvis du er det mindste i tvivl, om det er rigtigt, bør du se denne film. Her følger vi ultraløberen Gary Robbins i hans træning og forsøg på at gennemføre løbet i 2016 og 2017. Det er skræmmende, ubarmhjertigt og utroligt motiverende at følge hans træning og kamp for at blive en af de få, som har gennemført det legendariske løb.

Inside the Marathon

Ja, vi sagde tre, men du får de lige en bonus-film. For uanset om du allerede har løbet et marathon eller stadig står over for at skulle prøve kræfter med de 42,195 kilometer, vil denne lille film helt sikkert give dig gåsehud. God fornøjelse.

Få t-shirt, shorts og Aktiv Træning til en utrolig pris
Nu kan du få et lækkert træningssæt med shorts og t-shirt til en helt fantastisk pris. Sættet er i høj kvalitet og egner sig supergodt til en god løbetur eller træning i fitnesscenteret. De geniale hybridshorts har indbyggede tights, som giver en lækker pasform, mens man stadig kan nyde den luftige fornemmelse fra de klassiske splitshorts. T-shirten er lavet i et let og behageligt materiale, og bagsiden perforeret med et utal af små, fine huller, der giver en fantastisk udluftning, når du træner.

Lige nu kan du få hele sættet med shorts og t-shirt for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og ekspedition. I alt 149 kr.) Du sparer 639 kr. Sammen med sættet får du desuden 3 numre af Danmarks bedste træningsmagasin, Aktiv Træning, der er fyldt med motiverende tips, gode råd til din træning og kostråd fra vores eksperter. Læs mere om det fantastiske tilbud lige her. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: