Mads Christensen med cykelhjelm
© Andreas Mikkel

Blærerøven: Om cykelture, cykelhjelme og forfængelighed

Vi har taget en snak med blærerøven, Mads Christensen, der efter at have mistet sit kørekort, har genfundet glæden ved cykeltræning. Læs meget mere om træning, motivation, og hvordan man sørger for at se godt ud - selv på en cykel.

9. februar 2017 af Niels Christian Thalund

Mads Barner-Christensen

  • Alder: 51 år.
  • Familie: Gift med Camilla, tre børn på 15, 12 og 10 år.
  • Beskæftigelse: Forfatter, foredragsholder og livsstilsfidus. Har bl.a. udgivet: Den store blærerøv, Blærerøvens guide til moderne etiquette, Sex - hvor svært kan det være?, Manual til mænd med sure koner, Blærerøven vender tilbage.
  • Kendt for: Mads & Monopolet, Modepolitiet samt diverse TV og radio.
  • Hobbyer: Inkarneret kitesurfer og flittig hobbyracerkører.

"Cykelglæden får udfordret mine fordomme"

Efter små 15 år på standby har Mads ‘Blærerøv’ Christensen, med færdselspolitiet som katalysator, genopdaget cykelglæden. Han er til sin egen store forbløffelse sprunget ud som fuldblods-‘MAMIL’ med hang til lycratøj. Vi har interviewet ham om alt fra motivation, kommende mål og forfængelighed. 

Hvorfor cykling?

For mange år siden gik jeg op i mountainbiking, kørte en del løb og cyklede også lidt landevej. Men så faldt det mere og mere bort, og i årevis har jeg haft en mountainbike stående og grine ad mig. Lige indtil det her, som jeg selv kalder ‘min grønne omstilling i samarbejde med færdselspolitiet’. Det startede som et nødvendigt onde, men til min egen overraskelse og store glæde er cyklingen blevet noget, jeg er rigtig, rigtig hamrende glad for.

Færdselspolitiet?

Jeg måtte aflevere mit kørekort til færdselspolitiet på grund af en postuleret fartoverskridelse, som de altså vandt. Og så står jeg der i et halvt år og kan ikke køre bil. Og jeg hader S-toget. Så jeg støvede min gamle mountainbike af og begyndte at cykle på den til København. Og det blev jeg så glad for, at jeg hurtigt skiftede den lidt forældede MTB ud med en crosscykel. Der er jo sket vildt meget med cykelgrejet, siden jeg sidst holdt øje med det.

Så nu cykeltræner du?

Jeg har ikke nogen træningsmotivation som sådan. Jeg lever et aktivt liv og bruger min krop – leger med forskellige ting, som så medfører en fysisk forbedring som en slags bivirkning. Fx kitesurfer og windsurfer jeg. Det udfordrer jo kroppen, men det er leg. Hvis nogen kalder det træning, så vil jeg bare fnyse hånligt. Og sådan har jeg det også med min cykling.

Hvad skete der med cyklingen?

Jeg cyklede frem og tilbage, fordi det var en nødvendighed. Ofte var det også en pine med de 25 km hver vej. Men snigende som en tyv om natten begyndte jeg at synes, at det faktisk var meget rart. Og bakkerne på ruten var det pludselig sjovt at prøve at komme hurtigere op ad end sidst. Gradvist blev cykelturene til noget, jeg gik og glædede mig til. Og nu cykler jeg også lange ture, når jeg ikke er nødt til det. Hvor kom dét fra?

Hvad er det, som motiverer dig?

Det er meget køreoplevelsen. En stor del af min tur går gennem skov, så derfor købte jeg også en crosscykel, hvor man får racercyklens fordele – forbundet med det, at man kan køre på skovens stier, grusveje osv. Så det er glæden ved at cykle i skoven, og så tilmed på sådan en letløbende, letkørende og hurtigere crosscykel. Samtidig kan jeg både se og mærke, når jeg er på badevægten eller står foran spejlet, at cyklingen har en effekt. Og det er jo også i sig selv utrolig motiverende.

Hvordan med den gode stil?

Det er sjovt, det der med tøjet. Jeg har indtil for nylig syntes, at cykeltøj var ret latterligt, og mænd så latterlige ud i det. Og de her ‘MAMILS’ – Middle Aged Men In Lycra – var generelt kiksede. Men nu er jeg pludselig selv en! Og det har åbenbaret en hel myriade af lækkert udstyr. Så jeg står foran spejlet og har både en holdning til stil, farver og materialer.

... Og dit look?

Jeg er på min egen lille meningsrejse med det her. Fx snakkede jeg med nogle om at cykle med i deres gruppe. Men så er det et krav, at man bruger hjelm. “Jeg kører altså ikke med cykelhjelm. Man ligner en idiot med sådan en cykelhjelm,” svarede jeg. Men, jeg købte en hjelm! Den lå så nok en måned, og jeg havde den nok også på hovedet foran spejlet mindst 20 gange, inden jeg bed al skam i mig og tog den på ud på gaden. Men nu føles det helt unaturligt ikke at have hjelm på. Så cykelglæden får udfordret mine fordomme. Både i forhold til tøjet, udstyret og selve det at være sådan en MAMIL …

Er der nogen mål forude?

Jeg glæder mig vildt, til landevejssæsonen starter, så jeg kan komme i gang der. Og så skal jeg til at køre med en gruppe. Det sociale ser jeg klart som en ekstra bonus. Lige nu går jeg også og flirter med, hvilken landevejscykel jeg skal købe. Var der frit valg, kunne en Colnago C60 Disc være sagen – og så i den der La Gazzetta-lyserøde farve. Men så skal formen vist også være rimelig skarp, hvis man vil køre rundt på sådan en lyserød superracer, ha!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: