Push up til træn hjemme - crossfit
NY SERIE Hjemmecrossfitserien er udviklet af en af verdens bedste crossfittere specielt til Aktiv Trænings læsere.© Sigurd Høyen & Valling.com.

Crossfit-skolen: del 1

Crossfit buldrer frem. Med vores serie kan du prøve kræfter med den rå, intensive og vildt populære træningsform hjemme hos dig selv – og opleve det suveræne udbytte på egen krop.

7. juli 2014 af Frederik Ægidius & Jesper U. Larsen.

NY SERIE

I vores serie giver vi dig en række simple, men supereffektive crossfitworkouts, der giver resultater! Hjemmecrossfitserien er udviklet af en af verdens bedste crossfittere specielt til Aktiv Trænings læsere.

Crossfit adskiller sig på flere måder fra traditionel fitnesstræning. Træningen bygger på naturlige, funktionelle bevægelser (som kast, træk, løft, hop og løb) i modsætning til de meget isolerede bevægelsesmønstre i fitnessmaskiner.

I stedet for at træne styrke, gymnastik og puls adskilt bliver de alle kombineret i crossfit. Målet er, at hele 10 fysiske egenskaber skal trænes til perfektion. Det er altså ikke nok at have styrke – også egenskaber som udholdenhed, fleksibilitet, balance og præcision skal være på plads, før man kan kalde sig ‘fit’ i crossfituniverset.

Crossfit-mester giver dig værktøjerne:

Frederik Ægidius

Manden bag programmet er en af verdens bedste crossfittere, Frederik Ægidius. Han har dyrket crossfit på konkurrenceniveau siden 2010. I 2012 blev han europamester i crossfit, og ved verdensmesterskaberne sidste år endte han som nummer 15. Frederik Ægidius er uddannet instruktør og har undervist i crossfit de seneste fire år.

Effektiv træning uden udstyr

Hver måned får du en helt ny workout of the month, som er mere krævende end den forrige. Hver workout er kendetegnet ved at være hurtig at gennemføre, men skal til gengæld udføres ved høj intensitet.

Øvelserne er hver gang nemme at gå til, de kræver intet udstyr, og du kan træne, når og hvor du vil – ude som inde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: