Mountain climbers til crossfitskolen
© Valling.com

Crossfit-skolen: del 3

Crossfit er tidens mest populære træningsbølge. Brug øvelser og principper fra den rå og intensive træningsform til at træne sjovt og målrettet hjemme på stuegulvet – og oplev det suveræne udbytte.

5. september 2014 af Frederik Ægidius & Jesper U. Larsen.

Du har sikkert allerede mærket de suveræne gevinster af crossfit-træningen. Med denne måneds WOM (workout of the month) hæver vi niveauet lidt mere. Du skal lave øvelserne på tid – og som altid give dig 100 procent!

Workout of the month – oktober:

  • Squat: Squat jumps
  • Pres: Thrusters
  • Træk: Pull-up hold
  • Mave: Sit-up til squat
  • Puls: Mountain climbers

Download dit WOM-skema her

Sådan gør du:

Sørg for at få varmet let op – fx ved først at tage en runde af øvelserne, hvor du kun giver dig halvt. Denne gang gælder det om at lave 5 runder af øvelserne så hurtigt som muligt. Programmet gennemføres som cirkeltræning, hvor du laver det antal gentagelser, der står ud for øvelsen, inden du rykker videre til den næste. Når du har været alle øvelser igennem, starter du forfra, indtil du har gennemført 5 runder. Notér din tid i dit træningsskema, når du har været alle runder igennem. Så kan du løbende følge din fremgang og konkurrere mod dig selv. Træn 2-3 gange om ugen. For at opnå de bedste resultater skal du give dig 100 procent hver gang. Start dog roligt op, indtil du har lært øvelserne.

Crossfit-mester giver dig værktøjerne:

Frederik Ægidius

Manden bag programmet er en af verdens bedste crossfittere, Frederik Ægidius. Han har dyrket crossfit på konkurrenceniveau siden 2010. I 2012 blev han europamester i crossfit, og ved verdensmesterskaberne sidste år endte han som nummer 15. Frederik Ægidius er uddannet instruktør og har undervist i crossfit de seneste fire år.

Effektiv træning uden udstyr

Hver måned får du en helt ny workout of the month, som er mere krævende end den forrige. Hver workout er kendetegnet ved at være hurtig at gennemføre, men skal til gengæld udføres ved høj intensitet. Øvelserne er hver gang nemme at gå til, de kræver intet udstyr, og du kan træne, når og hvor du vil – ude som inde.

Se de tidligere øvelser her:

Crossfit-skolen: del 1

Crossfit-skolen: del 2

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: