Handstand push-ups træner overkroppen, primært skuldre og triceps, og stiller også store krav til din balance. De rigtig hardcore laver øvelsen fritstående, men de fleste vil blive rigeligt udfordret, selv når de tager en væg til hjælp.
Sørg for at være varmet op, inden du begynder, og væn dig til at stå på hænder op ad væggen, før du begynder at sænke kroppen ned.
Sådan laver du handstand push-ups:

Startposition: Kom op i en håndstand op ad væggen. Sørg for, at hælene rører væggen, og at armene er strakte.

Bevægelsen: Bøj i albuerne, så de går ud til siden, og kroppen bevæger sig nedad. Kom så langt ned mod gulvet, du kan, og pres dig så tilbage i strakte arme.