CINDY-workout: 5 pull-ups, 10 armstrækninger og 15 airsquats. 20 minutters AMRAP (dvs. så mange runder som muligt).© Istock

Så effektiv er crossfit

Dyrker man crossfit, ved man det. Men nu er det så slået fast med forskning. Crossfit er en hård og effektiv træningsform, både når man ser på puls og forbrænding.

11. juni 2019

Alle, der har prøvet kræfter med en omgang crossfit, ved, at træningsformen kan være tæskehård, og det bliver nu bakket op af et pilotstudie fra Kennesaw State University i USA.

Under forsøget forbrændte forsøgspersonerne i snit 261 kalorier under de 20 min. crossfittræning, hvilket – afhængigt af kropsvægt – svarer nogenlunde til en tempoløbetur på 20 minutter. Derudover giver CINDY-crossfittræningen, modsat løbetræning, en markant aktivering af muskelgrupper i hele kroppen.

Og det er netop kombinationen af høj intensitet og bred muskelaktivering, der gør træningen så effektiv, vurderer en af forskerne bag undersøgelsen.

– Træningsseancen involverer kun tre kropsvægtsøvelser, men fordi øvelserne aktiverer alle muskelgrupper, og du udfører dem intensivt, så er træningsformen imponerende, når man ser på kalorieforbrændingen, har Brian Kliszczewicz fra Kennesaw State University tidligere udtalt.

Gå på opdagelse i vores crossfit-univers

Source #Journal of Sport and Human Performance.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: