Fokus i fitnesscenteret
Man hører ofte, at mænd i fitnesscentrene er så optagede af at få store overarme og en solid brystkasse, at de totalt negligerer træning af benmusklerne. Og omvendt er kvinder angiveligt så forhippede på at få trimmede lår og faste baller, at de glemmer at træne det, der sidder over bæltestedet.
Men har stereotyperne hold i virkeligheden? Det satte en gruppe forskere sig for at undersøge. De kiggede på 105 styrketrænende mænd og kvinders aktuelle træningsprogrammer og regnede ud, hvor mange sæt de lavede pr. muskelgruppe på ugentlig basis.
Og her var der en ret markant forskel mellem kønnene. Mændene havde klart større fokus på træning af overkroppen, mens kvinderne primært trænede underkroppen. Ønsket om vaskebræt og flad mave lever dog hos begge køn – her var der ikke nogen forskel på træningsvolumen.
Derfor skal du træne balancereret
Hvis du vil have en harmonisk krop, bør du træne musklerne i hele kroppen og ikke kun fokusere på enkelte ‘spejlmuskler’. Ud over at træne både over- og underkrop er det vigtigt at træne både forside og bagside.
Hvis brystet fx er meget stærkere end musklerne i den øvre del af ryggen, kan det skabe dårlig kropsholdning og øge din skaderisiko.
Kilde: Motriz