Hiv en ven med i fitnesscenteret
Hvad kan få os afsted til fitnesscenteret, og hvilke undskyldninger bruger vi oftest, når vi springer træningen over?
36 % af danskerne har mindre lyst til at træne i fitnesscenter, hvis de er alene. Det er især dem, der træner én dag eller mindre om ugen, der har størst behov for at have en makker med i centeret, mens de mere træningsflittige danskere ikke er lige så afhængige af at have selskab.
17 % af de danskere, der træner én gang eller mindre om ugen, svarer, at de ville træne oftere, hvis de kunne lide træningscentre.
41 % af danskerne angiver mangel på energi som den typiske årsag til, at de aflyser en planlagt træning, mens mere end hver tredje typisk springer træningen over på grund af travlhed.
11 % har en tendens til at droppe deres træning, hvis de mangler en makker.
9 % dropper træningen, fordi de alligevel ikke føler, det gør nogen forskel, om de træner eller ej.
Kilde: YouGov for Herbalife Nutrition. 1.004 personer mellem 18 og 74 år har deltaget.