Uanset om man træner for at opnå øget styrke, vægttab eller bare komme i god allround form, kan det være en idé at melde sig til et hold i fitnesscentret en gang imellem. Det kan give lidt variation fra den ensomme kamp med vægtene og være med til at holde motivationen oppe – foruden at give rigtig god træning. Men hvilket hold, du skal vælge, afhænger af dit mål med træningen.
Crossfit Hold med høj intensitet. Træningen kombinerer styrke og kondition. Du træner med kropsvægt, vægte, kettlebells osv. Det er træningen god for: - Styrke - Kondition - Vægttab - Variation
Bodypump Her rykker den traditionelle styrketræning ind i salen. En time med fokus på basis-styrkeøvelser. Det er træningen god for: - Styrke - Muskeltilvækst
TRX Træning med TRX-remme er noget af det hotteste i øjeblikket. Samtlige øvelser foregår med din egen kropsvægt som eneste belastning. Det er træningen god for: - Styrke - Muskeltilvækst - Core - Kropskontrol
>> Få 4 benhårde TRX-øvelser her.
Kettlebells En time med høj intensitet. Du træner både styrke og kondition med kettlebells. Det er træningen god for: - Styrke - Kondition - Kropskontrol - Vægttab - Variation - Bevægelighed
Bike, indoor-cykling, spinning Indendørs cykling på specielle cykler. Nok den bedste time, når det gælder kondition. I dag er der mange steder mulighed for pulsmåling. Det er træningen god for: - Kondition
Boksning, combat, kickbox Fitness-boksning og kickboksning giver dig mulighed for at prøve den hårde træning fra kamsportens verden, uden risiko for blå øjne. Timer med høj intensitet. Det er træningen god for: - Kondition - Styrke - Variation - Bevægelighed
Log ind og få komplette træningsprogrammer til den perfekte time i fitnesscentret – både for styrke, vægttab og allround.