Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserTræning på stepmaskinen svarer mest af alt til at gå op ad trapper, og formålet er at aktivere de samme muskler i benene. Stepmaskinen kan typisk indstilles i belastningsgrad, ligesom der er forskellige programmer til intervaller eller træning efter fx tid, distance eller kalorier.
Stepmaskinen er blandt de bedste maskiner, når det gælder forbrændte kalorier pr. time. Træningseffekten afhænger dog meget af, om du bruger den rigtigt. Mange får taget alt for små skridt på stepmaskinen, og hvis du tripper derudad, kommer pulsen simpelthen ikke højt nok op. Så få tjek på teknikken, og træn koncentreret med fokus på at holde intensiteten høj.
På trods af den enkle bevægelse kan teknikken være svær at få styr på ved stepmaskinen. Mange kommer til at træne forkert og med for høj stepfrekvens. Store step udført langsommere er vejen frem. Og undlad at støtte hele overkroppen til maskinen.
Personer, som får ondt i knæene, når de går på trapper, kan opleve de samme problemer på stepmaskinen. Men bortset fra det er der ikke den store risiko ved træningen.
Man har fødderne på fodpladerne konstant, og dermed er der ikke lige så meget tryk på knoglerne som ved løb. Desuden kan bevægelsen være lidt besværlig at koordinere, og træningen risikerer at være spild af tid, hvis den ikke udføres korrekt. Slip håndtagene, eller støt kun let, så du holder overkroppen rank og ikke læner dig ind over stepmaskinen.
Opret gratis profil, og læs videre, når du er logget ind.
Det er nemt, hurtigt og gratis at oprette en profil. Dealen er, du siger ja til at modtage vores nyhedsbrev, og så bliver vi ved med at lave Danmarks bedste bilstof.