HIIT-træning

Et nyt studie fulgte forsøgspersoner på motionscykler i tre uger. 

© Foto: iStock

Træn ikke HIIT for tit

HIIT er tidsbesvarende og hamrende effektiv træning. Men det er vigtigt, at kroppen får tid til at restituere mellem de hårde træningspas.

9. september 2021 af Redaktionen

For hyppig HIIT (højintensiv intervaltræning) svækker musklernes små kraftværker, kaldet mitokondrier. Det viser et nyt svensk studie. Forskerne satte en gruppe motionister til at følge et HIIT-program på motionscykel gennem tre uger. I den første uge trænede deltagerne HIIT to gange, i anden uge øgede de til tre gange, og i den tredje uge trænede de fem gange om ugen. Forskerne tog løbende prøver for at måle, hvordan deltagernes kroppe responderede på træningen. 

De første to uger medførte træningen en øget præstationsevne, og mitokondrierne i muskelcellerne blev mere effektive til at producere energi. Men efter den tredje uge, hvor deltagerne havde trænet HIIT fem gange, var mitokondriernes effektivitet pludselig faldet med 40 procent. Også forsøgspersonernes blodsukkerregulering var forringet. 

Kilde: GIH – The Swedish School of Sport & Health Sciences

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: