Både ja og nej. De fleste motionister har lettere ved at presse pulsen i vejret under løb end under cykling.
Det gør umiddelbart løbetræningen mere udbytterig, men det er nu en sandhed med modifikationer.
Ved at træne intervalbaseret, hvor du skifter mellem intensiv belastning og korte pauser, er det nemlig muligt at presse pulsen tilstrækkelig højt op på cyklen til, at konditionen stimuleres lige så godt som under løb.
Efter nogle måneders cykeltræning vil kroppen desuden vænne sig til træningsformens bevægelsesmønstre, og i takt med denne forbedring bliver du bedre i stand til at presse pulsen yderligere i vejret.
En Cooper-test er en super måde at måle sin kondition på. Se her, hvordan du gør.