Træn din position på cyklen
Din krop bryder ca. 70 pct. af vinden, så
vil du være mere aerodynamisk, giver det mere at arbejde med din position på
cyklen end at købe fx et aerodynamisk styr. Det gælder om at sidde kompakt og fladt. Øv
dig, når du kører intervaller, og træn også smidigheden i baglår og baller. Hold albuerne
inde, og saml knæene, så de kører langs rammen og ikke peger udad.
Klæd dig stramt
Det stramme tøj, som profferne kører i, er ikke kun til
pynt. Der er faktisk rigtig meget aerodynamik at hente i tøjet. Det skal sidde
stramt, og det skal have en særlig aerodynamisk overflade. Tøjet alene kan faktisk spare
dig 20-25 watt! En lukket aerohjlem kan også spare dig for en del.
Barbér benene
Den nemmeste måde at optimere aerodynamikken på
er at barbere benene. Det virker måske grænseoverskridende, men er du rigtig
cykelrytter, er det altså lirens (cykelryttersprog for respektindgydende og anerkendelsesværdigt red.), og så sparer du watt.
Lange sokker
Der skabes meget turbulens omkring benene, så et par lange
sokker i aerodynamisk materiale kan faktisk spare dig for en del watt. Alle producenter laver efterhånden aerosokker, og selvom der er små forskelle, er det ikke noget, der
betyder ret meget.