Mad og drikke på 10 km

Du behøver ikke væske og energi under løbet.

27. april 2010 af Bjarke Kobberø

Til gengæld er det vigtigt at spise optimalt op til løbet og at få fyldt depoterne bagefter.

FØR: Det er ekstremt vigtigt, at du spiser og drikker optimalt op til 10-km-løbet. Kroppens depoter skal være fyldte, men samtidig er det afgørende, at du ikke føler dig proppet eller tung. Det er individuelt, hvad der er optimalt, men for de fleste er et måltid rigt på kulhydrater som fx en portion pasta med kylling eller et par skiver groft brød med marmelade eller honning ca. 2½-3 timer før startskuddet det ideelle.

Sørg også for at være i væskebalance, men drik ikke overdrevne mængder vand. Kroppen kan ikke lagre vandet, og du risikerer at vaske vigtige salte og mineraler ud, hvis du drikker for meget. ¼ liter vand i timen de sidste 3-4 timer op til løbet er passende for de fleste.

UNDER: Hvis du gennemfører dit 10-km-løb på under 60 minutter, har du ikke behov for at indtage væske eller energi undervejs. Undtagelsen er, hvis du løber i ekstrem varme, eller hvis du sveder meget. I så fald vil 1-2 glas vand efter 5 km være gavnligt. For nogle vil det dog være rart lige at få skyllet halsen undervejs.

EFTER: Efter løbet er det vigtigt at få hurtige kulhydrater og væske inden for ret kort tid. En banen, et æble eller en energibar sørger for kulhydrater, mens et par glas vand giver dig væske. Inden for en time bør du også få lidt proteiner indenbords. Det hjælper med at opbygge dine løbetrætte muskler. En portion havregryn med mælk eller en bolle med magert kødpålæg er fine proteinkilder.

Tilbud til dig: Genial træningstrøje fra Craft

Blød, let og elastisk. Craft har lavet en superfed træningstrøje, der sidder tæt til kroppen og følger alle dine bevægelser. Og så kan den blive din for KUN 99,50 kr. Trøjen fås både til mænd og kvinder, og den kan bruges til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven til træning i fitnesscenteret eller en løbetur. På kolde dage er den perfekt som lunende mellemlag under en jakke, mens den på lidt varmere dage fungerer godt som yderste lag. Trøjen er designet med et hul ved håndleddet, som du kan stikke tommelfingeren igennem. På den måde kan du trække ærmet udover håndryggen og holde hænderne varme på de kølig dage. Lige nu kan du få trøjen sammen med 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto. I alt 149 kr.) Læs meget mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: