Mand der løber.
© Getty Images

3 tips til hurtigere løb

Følelsen af at slå sin egen personlige rekord giver en helt særlig tilfredsstillelse. Her får du 3 træningsværktøjer, så du kan komme helt op i topfart.

7. februar 2019 af Hans Westhausen Gottlieb

Bliv en hurtigere løber 

Drømmer du om at slå din egen personlige rekord? Her får du 3 værtøjer til din træning, der kan gøre dig endnu hurtigere på løbestien. 

1. Fokusér på nøglepas

I stedet for hovedløst at blive ved med at øge træningsmængden i håb om at få mere fart foræret ad den vej, så hold fokus på 2­3 ugentlige nøglepas, hvor du presser dig selv. 

Det gælder 1­2 pas, hvor du presser dig selv med høj fart (fx et intervalpas og en tempotur), og en langsom langtur, hvor du presser dig selv mentalt og udholdenhedsmæssigt ved at være i gang i lang tid, fx 1­1,5 time i helt roligt tempo. 

Vil du træne ud over nøglepassene, så løb flere ture med langsomme kilometer – gerne på et blødt underlag, så dine muskler og sener er helt klar til nøglepassene. Træn gerne alternativt på dagene mellem nøglepassene, fx cykling, svømning eller styrketræning.

2. Find (de rette) medsammensvorne

I de fleste træningssammenhænge er det fint at vælge træningsmakker(e) udelukkende efter sociale parametre, men når dit mål er at få speed i skoene, er kæresten eller din bedste ven ikke altid de optimale træningspartnere. 

Du skal finde selskab, der kan presse dig, og ideelt set skal de gerne være en lille smule hurtigere end dig selv. På den måde bliver du helt automatisk hevet ud af din komfortzone og lærer at finde roen, selvom du er maksimalt presset. Det er ekstremt værdifuld erfaring inden et løb, hvor du skal ud at presse dig selv.

3. Prioritér restitutionen 

Når du presser dig selv rent træningsmæssigt, skal kroppen også have mulighed for at komme til kræfter igen, så du får den ønskede formfremgang. Sørg først og fremmest for at få rigeligt med søvn hver nat, men giv også hele din dagligdag et servicetjek. 

Får du en god og sund kost, og kan du passe træningen ind mellem resten af hverdagens gøremål og udfordringer? Se, om du kan få tingene bragt i balance.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: