Blæsevejr, løb

Vi hader blæsevejr 

© Foto: iStock

3 tips til løbeturen, når det blæser

Sne og frost rører os ikke. Under hver 10. af Aktiv Trænings læsere fremhæver de to vejrfænomener som de værste at træne i. Regn, derimod, det kan vi ikke lide, og varme bestemt heller ikke. Intet slår dog blæsten.

8. juni 2022 af Redaktionen

Og det forstår man godt. En susende, ruskede, pibende vind mangedobler ikke bare kuldeoplevelsen – den gør det også mere usikkert og stressende at cykle, sejle eller svømme. Dertil overdøver den sanserne og fjerner meget af den ro, mange af os søger i træningen. Endelig går blæsten ud over præstationen. På cyklen kræver det tre gange så mange watt at køre 30 km/t., hvis du har en frisk vind (25 km/t.) i ansigtet, som hvis det var vindstille. Og på løbeturen løber du ca. 5 minutter langsommere på en 5’er, hvis du har samme friske vind imod dig hele vejen.

3 tips, når det blæser 


1. Start ud i modvind
Modvind er træls, men den er klart mest træls, hvis du får den lige i ansigtet på den sidste del af træningsturen, hvor du er træt, kold og energiforladt. Planlæg derfor din rute, så du starter i modvind. Det er hårdt, javist. Men du kan se frem til en hjemtur, hvor du flyver afsted i medvinden.

2. Planlæg rute
Du er mere udsat for vind, hvis du løber i åbent landskab eller blandt høje bygninger, hvor vinden trykkes ned og sammen mellem bygningerne. Du kan derfor skåne dig selv for vind ved at planlægge din rute. Skoven er det bedste sted. Her skærmer træerne fantastisk. Ellers kan du undersøge vindretningen og vælge en rute, der ligger mest muligt i læ.

3. Klæd dig klogt 
Vinden mangedobler kuldeoplevelsen. Windchillfaktoren gør, at hård vind (40 km/t.) får temperaturer på -5 grader til at føles som -15. Derfor er det afgørende at holde vinden ude, hvis du vil holde varmen. En vindtæt jakke er central. Den holder på den varme, din krop genererer. Jakken behøver ikke at være varm – varmen får du i stedet fra en fleece eller uldtrøje under jakken.
Læsernes svar.
Læsernes svar.


Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: