Kvinde der løber

Fartleg egner sig også perfekt til løb med en makker el. gruppe, hvor man kan skiftes til at sætte tempoet undervejs.

© iStock

Derfor er fartleg super træning

Fartleg egner sig perfekt til løb og er modsat den systematiske intervaltræning langt mere intuitiv. Det betyder at der ikke er regler for, hvor langt og hurtigt de intensive dele skal løbes, men i stedet styres af dig og dit humør.

9. maj 2018 af Hans Westhausen Gottlieb

Hvad er fordelen ved fartleg? 

Hvorfor bruge fartleg til sin løbetræning i stedet for almindelige intervaller? 

SVAR: Modsat intervaltræning, der er baseret på systematik, disciplin og stringens, er fartlegen langt mere intuitiv. En klassisk fartlegstræning består af en god opvarmning efterfulgt af et længere stræk, hvor der veksles i tempo. 

Der er ikke regler for, hvor langt og hvor hurtigt de intensive dele skal løbes. Det styres af humør og målsætning. Det samme gør tempoet i ‘pauserne’. Eneste krav er, at der løbes uden stillestående pauser og med god fart på dele af turen. 

Fartleg behøver dog ikke at være ‘legende let’ begyndertræning. Hvis du fx har 3 lyskryds foran dig og beslutter at løbe i opskruet tempo og kun holder pause, hvis der er rødt, presser du dig selv både fysisk og mentalt. På den måde kan fartleg også være perfekt for erfarne løbere, der har svært ved at presse sig selv.

Sådan løber du fartleg 

  • Gør kroppen klar: De pludselige temposkift stresser muskulatur og sener voldsomt, så sørg for at varme grundigt op i 10-15 min., hvor du også inkluderer nogle korte stigningsløb, hælspark og høje knæløftninger.
  • Skab struktur: Selvom fartleg er kendetegnet ved sin løse opbygning, hvor længden og intensiteten under de hurtige perioder svinger, så er det klogt at skabe en overordnet ramme for træningen. Det kan fx være at løbe i hurtigt tempo i sammenlagt 15 min. undervejs. Så kan du selv fordele, hvor mange hurtige stykker du vil løbe.

Få mere ud af træningen

Vil du have mere ud af din træning? Så skal du have det rigtige gear. Lige nu kan du få lækker træningstrøje fra Craft sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og eksp. I alt 149 kr.). Trøjen er lavet i et let, blødt og elastisk materiale, der følger dine bevægelser helt suverænt. Den er desuden fantastisk til at transportere den overskydende varme væk fra kroppen, og det betyder, at du kan bruge den til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven, træning i fitnesscenteret eller på løbeturen.

Pulloveren har en værdi af 599 kr., men lige nu kan du få den sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og eksp. I alt 149 kr.). Læs mere om det skarpe tilbud her – og rigtig god fornøjelse med din træning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: