Mand der løber i solskin.
© iStock

Derfor gør solen dig langsommere

Et studie viser hvor meget du i virkeligheden bliver påvirket af solens varme stråler, når du træner. Se her, hvad du selv kan gøre for ikke at blive forhindret i at træne i sommervarmen.

24. juli 2018 af Hans Westhausen Gottlieb

Gør solstrålerne mig langsom?

Er det sandt, at intensiteten af solens stråler påvirker præstationsevnen i sommervarmen – også selvom temperaturen er den samme?

SVAR: Ja, det tyder nyere forskning i hvert fald på. I et japansk-britisk forsøg undersøgte forskerne, hvor meget langdistanceatleters præstation blev påvirket af netop solens stråler. I forsøget skulle en gruppe forsøgspersoner gennemføre fire maksimaltests på kondicykel.

Temperaturen var i alle fire tests 30 grader og luftfugtigheden 50 pct., men forskerne justerede den kunstige solstråling fra 0 watt til 800 watt. Jo højere stråling forsøgspersonerne blev ud sat for, desto kortere tid kunne de klare i sadlen. Faktisk blev præstationsevnen halveret i den kraftigste lysbestråling. Forsøget viser, at det ikke er nok at tjekke termometer og luftfugtighed, når du skal træne i sommerheden. Skydækket har også stor betydning.

Så meget daler præstationen 

I det japanske studie skulle forsøgspersonerne cykle til udmattelse i et laboratorium, hvor temperaturen var 30 grader og luftfugtigheden 50 pct. De kørte fire tests under lamper, der gav forskellig kunstig solstråling. 

I gennemsnit måtte forsøgspersonerne give op efter henholdsvis: 

  • 0 watt/m2 (nat): 46 min. 
  • 250 watt/m2 (tykt sommerskydække): 43 min. 
  • 500 watt/m2 (tyndt sommerskydække): 30 min. 
  • 800 watt/m2 (klar himmel med middagssol): 23 min.

Det kan du selv gøre:

  1. Træn i hvidt tøj, som reflekterer solens stråler. 
  2. Træn så vidt muligt, når solen er så langt fra zenit som muligt – dvs. om morgenen eller fra sent på eftermiddagen og frem. 
  3. Træn i skygge, hvis det kan lade sig gøre – løb fx i skoven, hvor træerne giver skygge.

Vi anbefaler: Genialt løbebælte

Nu kan du opbevare din telefon, nøgler og kreditkort på en nem og sikker måde, når du træner. Med dette smarte bælte kan du nemlig have alle dine vigtige ting med på løbeturen, cyklen eller i fitnesscenteret. Bæltet har to lommer, der kan udvides og holder dine ting fast, så du slet ikke opdager, at du har dem med. Med de to lommer kan du desuden have dine nøgler i den ene, mens din telefon kan ligge sikkert og uden at blive ridset i den anden.


Den store lomme har en lille udgang dine høretelefoner på bagsiden, og så er bæltet vandafvisende, så dine ting ikke bliver våde. Lige nu kan du få det geniale bælte sammen med 2 numre af Danmarks bedste træningsmagasin, Aktiv Træning, for KUN 69,50 kr. (+29,50 kr. i porto og ekspedition) I ALT 99 kr. Du får også en digital løbeguide med masser af tips til, hvordan du bliver en hurtigere og bedre løber. Læs mere om tilbuddet her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: