Der er flere gode grunde til at holde løbeformen ved lige hele året rundt - uanset årstid. 

© Foto: iStock

Derfor skal du blive helårsløber

Der er én ting, der er vigtigere end alle andre, når det handler om at udvikle sig som løber: kontinuitet. Fordelene ved at træne jævnt over hele året står i kø. Vi slår et slag for helårsløbet og viser hvordan.

10. januar 2022 af Lasse Lyhne

Mørket ligger som en dyne over landskabet. Der er stille. Byen sover, og den eneste lyd, der høres, er dine fodtrin i nyfalden sne. Din vejrtrækning sender rytmiske puf af damp ud i den frostklare luft, og for hvert skridt du tager, mærker du varmen brede sig behageligt. 


Lyder det fristende? Det er faktisk vinterløb, vi beskriver, og selvom aktiviteten generelt har det med at afskrække frem for at tillokke, så kan den noget helt særligt. Den stemning af ro og nærvær, der opstår på en frostklar vintermorgen, kan selv den dejligste sommerdag have svært ved at hamle op med. 


Det er ved at lægge et jævnt, let øget og konstant træningspres på kroppen over mange år, at den bliver så stærk som muligt og når sit fulde atletiske potentiale. Jo mere vi dyrker en bestemt ting, jo bedre bliver vi, og inden for løb ved man fx, at folk, der har løbet i mange år, løber langt mere effektivt og skal bruge langt mindre energi på at løbe ved en given distance end nye løbere. 

5 grunde til at blive helårsløber

  • Jævnt stigende formkurve
  • Vedvarende løbeglæde og -vane 
  • Variation fra årstid til årstid 
  • Færre skader 
  • Bedre præstationer

Konstant formudvikling 

Ved at løbe hele året er det nemt at få den samlede mængde op og fintune løbekroppen, men kontinuiteten har også en anden stor fordel: Vores kroppe er dovne. De tilpasser sig kun de udfordringer, de umiddelbart er blevet stillet overfor, og får de lov at holde pause i to, tre eller fire måneder, mister de den form, der opbygges i de øvrige måneder. Det betyder, at du rent formmæssigt starter forfra, når du efter en hyggelig vinter på sofaen igen snører løbeskoene. Det er ikke alene hårdt fysisk og mentalt. 

Tager vi en lang vinterpause fra løbet, er alt det spildt. Vi er tilbage ved nul, har udviklet andre vaner og hverdagsrutiner og skal kæmpe lige så hårdt som før for igen at blive den løber, der slet ikke kan undvære de ugentlige træningsture.

Vild med variation 

Endelig er der skaderne. Kroppens strukturer – sener, knogler, muskler, led og ligamenter – har brug for et relativt konstant stimulus for at holde sig stærke og robuste. De skal bestemt ikke overbelastes, men de skal belastes. Ellers bliver også de slappe og svage, og når du går i gang med løbet igen, er risikoen for at blive skadet derfor langt større, selvom du starter relativt forsigtigt op. Kroppen har brug for en jævn, hård belastning for at holde sig på stikkerne og ikke gå i stykker. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: