Mand der tager sin egen puls.
© iStock

Derfor stiger pulsen under løb

I det hjertets slagvolumen falder og pumper mindre blod afsted, må det kompensere ved at slå noget oftere. Fænomenet sker især, når man træner i varme omgivelser og bliver dehydreret.

12. marts 2018 af Hans Westhausen Gottlieb

Hvorfor stiger min puls under løb? 

Når jeg har løbet et par km, stiger min puls, selvom tempoet er det samme hele vejen. Hvad skyldes det?

SVAR: Fænomenet kaldes cardiac drift og er helt naturligt. Når vi fx løber, stiger kropstemperaturen, og derfor vil mere blod løbe mod blodkarrene lige under huden for at afgive varme. Men da de arbejdende muskler fortsat kræver den samme mængde blod, er der en mindre mængde blod, der kan vende tilbage til hjertet. Det gør, at hjertets slagvolumen falder. 

Hjertet pumper simpelthen en mindre mængde blod afsted med hvert slag, så for at kompensere må det slå oftere. Fænomenet er særlig udtalt, når man træner i varme omgivelser, og når man bliver dehydreret. 

I praksis har det betydning, hvis du træner efter pulszoner, da du kan foranlediges til at tro, at du løber med en højere belastning, end du reelt gør. Du bør derfor løbe afsted i et tempo, der matcher din pulszone, og så holde det tempo, selvom pulsen begynder at stige.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: