Disse ting bør du som løber smide ud - og disse bør du bruge noget mere

Vi har lavet en liste med 4 ting, som enhver løber bør skille sig af med og 4 ting, som løbere bør beholde og bruge noget oftere.

7. februar 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

De 4, du skal smide ud

1. De gode gamle løbesko. Selvom de føles rare, så bør alm. løbesko som tommelfingerregel udskiftes efter maks. 1.000 km. for at mindske risikoen for skader, når støddæmpningen aftager.

2. De rare bomuldsstrømper. Drop de tykke tennissokker, som holder på fugten, når du løber, og dermed øger risikoen for vabler.

3. Den godt brugte plasticvandflaske. Når drikkedunkens plastic er begyndt at se slidt ud, så er der med stor sandsynlighed en masse bittesmå revner, hvor bakterier kan hobe sig op.

4. Finisher t-shirts. De er ofte i dårlig kvalitet, og størrelse og fit er heller ikke altid i top. Send dem til genbrug og løb i kvalitetstøj i stedet.

De 4, du skal beholde og bruge noget oftere

1. Brun sæbe. Fyld brun sæbe i en frysepose og svøb den i en ekstra pose udenpå. Smid den i fryseren, og du har en super ispose, du kan bruge ved småskader.

2. Foam roller. Mindsk ømheden i musklerne ved at massere dem med en foam roller. Blodgennemstrømningen øges og muskelømheden nedsættes. Skumrullerne kan også forbedre musklernes elasticitet og dermed gøre dem mere fleksible og mobile.

3. Solcreme. Løbere og andre fysisk aktive er i højere risiko for at få hudkræft, så sørg for at smøre dig ind i god tid inden det lange træningspas i sommerhalvåret.   

4. Hi-viz/lys. Du behøver ikke nødvendigvis at ligne en vejarbejder i gul vest på flugt fra sjakket, når du er ude at løbe i mørket, men sørg for altid at have high viz-tøj på eller andre reflekser, så du bliver set. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: