Mand der løber på en bro.

At styrke de stabiliserende muskler i coren er et effektivt våben mod truende løbeskader.

© iStock

En stærk core beskytter lænden

En svag core er ofte årsagen, når løbere rammes af lændesmerter. Det viser et studie.

13. juni 2019

Forebyg smerter i lænden med core 

Smerter i lænden rammer mange løbere, og forklaringen skal ofte findes i, at de dybe coremuskler er for svage. Det konkluderer amerikanske forskere i et nyt studie. De undersøgte ved hjælp af computermodeller, hvad der skete, når bestemte muskler hos løbere blev sat ud af kraft. Coremusklerne, altså kernemusklerne omkring rygsøjle og mave, skal sørge for at holde din torso stabil, når du løber. 

Er de dybtliggende muskler i coren for svage, tvinges andre muskler til at overkompensere, hvilket øger belastningen på rygsøjlen og kan føre til smerter. Ifølge forskerne bag studiet skal du især lave statiske øvelser med fokus på at holde kroppen stabil, hvis du vil styrke de dybe coremuskler og blive en bedre løber. 

Kilde: Journal of Biomechanics 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: