Hvis du fx har sat dig som mål at løbe 10 km på 50 minutter, skal du løbe hver km på 5 minutter – og dit målsætningstempo er således 5 minutter pr. km.
Begrebet bruges typisk, mens du træner for at komme i form til et motionsløb, og mange løbeprogrammer anbefaler, at man løber en hel del i sit målsætningstempo, fordi det træner kroppen i at blive energiøkonomisk og effektiv ved den hastighed.
Ved gradvist at vænne kroppen til at løbe længere og længere i målsætningstempoet stiger chancen for, at du når dit mål og gennemfører distancen på din drømmetid.