© istock

Hvordan bevarer jeg træningsgejsten?

Jeg er flere gange kommet i gang med at løbe, men er faldet fra igen efter noget tid. Hvordan bliver jeg på sporet?

17. november 2020 af Jesper U. Larsen

Svar: Løb er ifølge flere undersøgelser den sport, hvor flest falder fra. Hvad det skyldes, er uklart, men det hænger måske sammen med, at mange ikke rigtig får spurgt sig selv, hvorfor de løber. Løber du, fx fordi du vil tabe dig? Fordi du vil være sundere, være hurtigere, eller fordi du vil have tid til dig selv? 

Svaret har afgørende betydning for, hvordan du skal træne. Vil du være hurtigere, skal du fx sætte dig et konkret mål og træne struktureret med intervaller, tempoture og den rette progression i træningen. Vil du have tid til dig selv, skal du måske løbe uden ur, løbe i naturen og lade fornemmelsen i kroppen diktere, hvor langt og hvor hurtigt du løber. 

Der findes mange måder at løbe på og mange grunde til at løbe. Hvis du finder ud af, hvad du bedst kan lide, og hvad der motiverer dig, kan du arbejde meget mere målrettet med dit løb.

Hvilken løber er du?

● Konkurrenceløberen drives af at slå andre og sig selv. 

● Hyggeløberen vægter det sociale. 

● Oplevelsesløberen løber for at opleve nye steder og ruter. 

● Sundhedsløberen vil løfte helbredet. 

● Udfordringsløberen elsker at flytte egne grænser

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad vil du opnå med din træning inden for det næste år?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: