© istock

Hvordan skal jeg bruge banen?

Jeg har en offentlig atletikbane i nærheden og overvejer at løbe nogle af mine ture der. Hvordan får jeg mest ud af banen?

6. oktober 2020 af Jesper U. Larsen

Selvom du sagtens kan løbe din sædvanlige joggetur på atletikbanen, er der langt bedre måder at udnytte de 400 meter oval ‘træningsrute’ på. 

Det pandekageflade, skånsomme underlag, de jævne sving og den præcise distance inviterer oplagt til at skrue op for farten. Og rigtig mange oplever da også, at tempoet nærmest pr. automatik ryger i vejret, når man træder ud på det røde gummi. Udnyt den effekt, og løb fx en gang fartleg, hvor langsiderne løbes for fuld gas, mens der jogges i svingene. Løb 6-12 omgange på denne måde. Eller skru skiftevis op og ned for tempoet én omgang ad gangen. 

For de mere rutinerede løbere er banen et næsten uundværligt redskab, når der skal intervaltrænes. Klassiske intervaller som 4 x 1.000 m (2,5 omgange) bliver bare hurtigere og mere effektive, når de løbes på atletikbanen.

Sjovt løb på banen

En sjov mulighed på banen er at løbe et såkaldt trappeinterval, hvor hvert interval bliver kortere og kortere. Start med at løbe 4 omgange (1.600 m), hold 4 min. pause, løb så 3 omgange efterfulgt af 3 min. pause, 2 omgange med 2 min. pause, og slut af med 1 omgang i fuld fart.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: