Når du løber på løbebåndet, så kan du gøre det hurtigere end ved almindeligt løb. Det viser en ny undersøgelse fra University of Nebraska.
Her har man sammenlignet præstationen hos ti veltrænede løbere, der først løb 10 km på et løbebånd og siden løb samme distance på en 200-meter indendørs bane. På trods af en hurtigere første kilometer på løbebanen var løberne ca. halvandet minut hurtigere på løbebåndet over 10 km.
Forskerne mener, forskellene bl.a. skyldes en anderledes påvirkning af kropstemperaturen samt en anderledes pacingstrategi, hvor der lægges hårdere ud på løbebanen end på båndet. På basis af undersøgelsen fastslår forskerne samtidig, at man skal være varsom med at sammenligne tider opnået på løbebånd med det, der kan præsteres på løbebanen.
Source #JSCR.