Løbebånd - Sådan træner du på et løbebånd
Træning på løbebånd

Her får du de 6 vigtigste træningsprincipper til træning på løbebånd.

© Istock

Sådan træner du på løbebåndet

Glem alt om lange, rolige ture. På et løbebånd skal der fart over feltet. Vi viser hvordan.

10. maj 2017 af Bjarke Kobberø

Effektiv træning på løbebånd

Her får du de seks vigtigste træningsprincipper på et løbebånd.


Løbebånd tip 1: Træn intensivt

Brug løbebåndets muligheder for at banke fart i stængerne. Du får en langt bedre og mere effektiv træning ved at trykke nogle ekstra gange på +-hastighedsknappen end ved lange, monotone ture. Få banket pulsen op, enten i form af progressive ture, hvor det går hurtigere og hurtigere, fartleg eller bakkeløb.


Løbebånd tip 2: Træn målrettet

Har du et konkret mål om, at du vil løbe et givent løb i et bestemt tempo, eller har du problemer med at disponere kræfterne jævnt, når du træner, er løbebåndet hjælperen, du har sukket efter.

Muligheden for at indstille en given hastighed, som holdes knivskarpt, indtil du ændrer den, giver en unik mulighed for at træne evnen til at løbe i et malende jævnt tempo. Dette har uvurderlig betydning for at optimere udbyttet af både træning og konkurrencer. 

Vær dog meget opmærksom på, at de fleste skal løbe en smule hurtigere på løbebånd end udendørs for at opnå den samme reelle belastning. Justér evt. båndets hældning til 1 grad for at udligne denne forskel.


Løbebånd tip 3: Træn varieret

Bliver træningen på løbebåndet for ensformig, vil fremgangen hurtigt stagnere. Kroppen skal mødes med varierende udfordringer, for at du kan blive ved med at udvikle dig. 

Da en konstant stigende formkurve ofte er det bedste brænde på mange motionsløberes bål, er det afgørende at sørge for at variere træningen på løbebåndet og veksle mellem kortere, hurtigere løb, længerevarende og lidt mindre intensive perioder, intervaller med varierende hældning og længere, kontinuerlige tempoture. 

Dette råd gælder i øvrigt løbetræning generelt og kan med stor fordel tages med, når træningen igen går løs på asfaltveje og skovstier.


Løbebånd tip 4: Træn teknisk

Løbebåndets helt jævne underlag og stabile fart gør det oplagt at træne løbeteknik. Indlæg derfor kortere perioder på alle ture, hvor du arbejder med teknik. 

Prøv fx med kortere skridt, justeret fodisæt og forskellige kropsholdninger - gerne ved forskellige hastigheder og hældninger. Det giver afveksling og en mulighed for hele tiden at optimere din løbeteknik.


Løbebånd tip 5: Træn sikkert

Er du helt nybegynder udi løbebånds-universet, er det vigtigt, at du stille og roligt vænner dig til løbebåndets luner. 

Start med at gå, og øg gradvis hastigheden i et tempo, du finder sikkert og behageligt. Når du føler dig tryg ved dette, kan du øge hastigheden til roligt løb og herefter bygge gradvis op. 

Det er vigtigt, at du føler dig helt sikker på løbebåndet, før du begynder at rode med hældning og høj intensitet. 

Løb dig aldrig helt til udmattelse - det kan ende galt. Begynder du at føle dig presset, så tag fat i håndtagene på løbebåndet med begge hænder, sæt fødderne på sidekanterne, og sluk i ro og mag for det galoperende maskineri.


Løbebånd tip 6: Træn udendørs

Du skal ikke forvente at kunne omsætte en løbebåndsform til lige så god form, når du hopper udendørs igen. Dette skyldes, at hele løbemønsteret er anderledes, samtidig med at faktorer som vind, ujævnt underlag og de udfordringer, der ligger i at holde et jævnt tempo, gør en stor forskel. 

Henlæg derfor mindst en ugentlig løbetur til naturen - gerne en lang, rolig tur. Dette er sundt for kroppen, for løbebåndet giver på trods af variationer i hastighed og hældning en meget ensformig belastning.


Er du klar til at gennemføre POWERMAN 2016? Læs mere her

Dit eget løbebånd

Løbebåndet er en af de mest brugte maskiner i fitnesscenteret. Vil du have dit eget løbebånd hjemme i stuen, kan du købe et for ca. 5.000 kr.

Aktiv Træning anbefaler: Effektivt træningssæt

VIL DU OGSÅ HAVE stærke ryg- og mavemuskler? Det kan du sagtens. En af de allerbedste måder er at bruge et mavehjul. Med kun få minutters træning om dagen styrker du din coremuskulatur, får en sundere holdning og undgår at falde sammen i ryggen med smerter i lænden til følge.

LIGE NU KAN du få et mavehjul i høj kvalitet sammen med Aktiv Træning. Mavehjulet er designet med dobbelthjul, så du har god stabilitet, og håndtagene er ergonomisk udført med fordybninger til fingrene. Mavehjulet er en del af vores store træningssæt med mavehjul, træningsmåtte, træningselastikker, stor øvelsesguide og 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto – i alt 149 kr.) Læs mere om det fantastiske vilde tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: