Du kan løbe og gå på mange måder. Som udgangspunkt vil det for begynderen være bedst at nøjes med korte, overskuelige løbesekvenser, der afløses af cirka lige så lange gåture. Længden regnes bedst i tid, ikke distance, så 1 minuts løb fx afløses af 1 minuts gang.
Når formen bliver bedre, kan du skrue op for løbedistancen, samtidig med at gåpauserne holdes omkring minuttet. Når formen bliver endnu bedre, vil det tilmed kunne komme på tale at afkorte gåturene. En trænet krop sunder sig nemlig lynende hurtigt, og det betyder, at du efter nogle måneders træning kun skal bruge ½ minut på at blive restitueret.
Fælles for alle typer løbere gælder, at gåpauserne skal være planlagte og gennemføres ud fra en følelse af overskud. Hvis du venter med at gå, til kroppens udmattelse fremtvinger det, har du løbet alt for langt. Heri ligger også, at første gåpause bør falde efter få minutter. Målet er IKKE at løbe halvdelen af distancen og i takt med træthedens indtræden at begynde at overveje at gå. I stedet gør du det forebyggende, så udmattelsen aldrig når at ramme dig.
Det kræver hår på brystet at stoppe op og gå efter få minutters løb, særligt i en konkurrence, hvor der er heppende tilskuere og ivrige konkurrenter. Men husk, at du sætter i banken, så du kan hæve udbyttet på et senere tidspunkt. Begyndere bør benytte løbe-gå-metoden, hver gang de løber, mens øvede løbere kan bruge metoden til lange løbeture og til tempoløb. Her løbes der stærkt i en kort periode, inden pusten genvindes i gåpausen. På den måde holder man et højere tempo end ved kontinuerligt løb.
Så længe skal du gå
En optimal fordeling mellem løb og gang findes der som nævnt ikke, men et godt bud på en fordelingsnøgle lyder:
