5 grunde til, at vi får et marathon på under 2 timer

I weekenden vil Nike forsøge at gøre deres drøm om at løbe en marathon på under 2 timer til virkelighed. Her er 5 grunde til, at det faktisk kan lade sig gøre.

2. maj 2017 af Lasse Lyhne

1. Eluid Kipchoge

Nike har udvalgt tre løbere til sub2-projektet, men det bliver nok Eluid Kipchoge, der skal satses på. Den 32-årige kenyaner betragtes som verdens bedste marathonløber. Han har stillet op i 8 marathonløb, fået én 2. Plads og vundet resten. Han har en bedste marathontid på 2.03.05 og har 6 gange løbet under 2.05.

Tidligere i år løb han 59.16 på halvmarathon og udtalte bagefter, at han løb på 60 pct.

2. Udstyret

Nike har udviklet en hel serie af Breaking 2 udstyr. Mest interessant er Vapor Fly-skoen. Den har en nyudviklet skum og en fjedrende kulfiberplade i mellemsålen. Derudover har Nike lavet særligt tøj og tape, der monteres strategisk på arme og ben.

3. Ruten

Forsøget skal finde sted på racerbanen i Monza, Italien. Banen er flad og uden skarpe sving -og så burde lufttryk, vind, temperaturer og fugtighed være optimale.

4. Energi

Ligesom skoene er individuelt tilpasset, så er den energidrik løberne vil indtage undervejs det også. Rygterne lyder, at løberne vil afprøve en ny energidrik, hvor energien er indkapslet og gradvist frigives til musklerne. Løberne vil indtage energi ofte – ca. hver 7 minut, og de vil få udleveret energien fra en cykel, så de ikke skal bruge kræfter på at finde den på et bord.

5. Paceing

En af de vigtigste forskelle fra en normalt løb, bliver paceingen. Rigtige marathonløb løbes typisk meget ujævnt. De skyldes bl.a. taktiske overvejelser. I Kipchoges eget rekordløb svingede hans 5km-splits fx fra 14.16 til 14.54. Breaking 2 løbes i jævnt pace og med en stor gruppe af pacere, der løbende udskiftes, så de er friske til at holde den høje fart.

Alene vindskærmningen fra pacerne vil betyde meget og derudover vil løberne bruge færre kræfter, når der løbes jævnt end når farten går op og ned. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: