 sat nye standarter for europæiske løbere. Vi har kigget nærmere på hans præstation, hans træning og hans tilgang til løb og kan afsløre, at hårdt arbejde og 100 pct. dedikation er et par af de vigtigste ingredienser. )
I søndags leverede Sondre Moen det, der med megen ret kan kaldes årets løbepræstation. Og det vel at mærke i et år, hvor vi både har været vidne til Nikes sub2-projekt og har fået tre verdensrekorder på kvindernes halvmarathon.
Den norske løber vandt Fukuoka Marathon foran store, afrikanske navne i fantomtiden 2.05.48. Den hurtigste tid nogensinde løbet af en europæer.
5 grunde
- Der er i hvert fald 5 grunde til at Moens præstation er helt fantastisk
- Moen er den første løber født uden for Afrika, der løber under 2.06 på marathon.
- Med tiden forbedrede Moen sin egen maratonrekord fra tidligere i år med 4 minutter og 19 sekunder.
- Tiden er en forbedring af danske Henrik Jørgensens nordiske rekord, der har stået siden 1985, med hele 3 minutter og 55 sekunder.
- Moen vandt løbet og slog den olympiske guldvinder fra 2012 Stephen Kiprotich og forhåndsfavoritten Bendan Karoki.
- Moen løb 2.59 i snit pr km. Han løb de 5 km fra 30-35 og fra 35-40 i henholdsvis 14.37 og 14.38.
Suverænt år
Tiden er kulminationen på godt et år, hvor Moen har dedikeret sig 100 pct. til løb og blandt andet har tilbragt 217 dage på træningslejr i højderne.
I samme periode er Moen blevet trænet af den italienske supertræner Renato Canova. Han forklarer en del om deres samarbejde på det amerikanske løbeforum, Letsrun, og i et interview umiddelbart efter rekordløbet, hvor han har en stribe interessante og overraskende pointer:
Blandt andet kommer han ind på, hvordan Moen i starten skulle blive mere ”kenyansk” i sin tilgang til løb. Det indebar meget mere træning i højderne, meget mere træning i grupper og at blive meget bedre til at lytte til sin krop fremfor sit ur, og derved slippe de mentale barriere, der begrænsede ham.
Trænerens tricks
Canova ville også have Moen til at droppe alle mulige kosttilskud for at få ham til at fokusere indad og dermed at lægge ansvaret for præstationen over på ham og ikke en masse eksterne faktorer.
Canovas første skridt var at få Moen til at løbe hurtigere på de korte distancer. og Moen har de sidste måneder sat personlig rekord på 3.000 meter (7.52), 5.000 meter (13.20), 10km landevej (27.55) og halvmarathon (59.47).
Canova har være imponeret over Moens tilgang og dedikation. Han øgede Moens ugentlige mængde betragteligt, og i sommer tilbragte Moen 50 dage alene i bjergene i Sestriere. Her løb han i snit 220 km pr uge og var bl.a. ude på en 45 km langtur i 3.35 tempo.
Canova har også løftet sløret for nogle af Moens mere specifikke træningspas: Det viser, at han løber rigtig mange km i omkring 3.00 svarende til hans maratontempo, og mange tempoture på 25-27 km.
I ugerne op til maraton-præstationen løb han således 7 x 3 km med 1 km ”jog” mellem hver. 3 km-intervallerne blev alle løbet på under 9 minutter, mens 1 km-”pausen” blev løbet i 3.25.
Mentale barrierer
Canova giver udtryk for at han håber, at Moens præstation vil gøre det klart, at fantastiske resultater ikke handler om hudfarve, men om indsats, og at flere andre europæiske løbere vil lade sig inspirere at Moens præstation og begynde at træne og leve med samme dedikation som han har gjort.
