Mand der løber i bjergene

Temperaturerne i maj måned kan nå op over 20 grader celsius i solen. Samtidig er uv-indekset tårnhøjt oppe i den tynde luft, og løberne har derfor rigelige mængder solcreme på.

© EverestMarathon.com

Så højt er verdens højeste maraton

Med start i den tynde luft i Mount Everests Base Camp i 5.356 meters højde er Tenzing Hillary Everest Marathon et løb, der kræver meget mere end ‘blot’ at kunne løbe 42,2 kilometer.

9. august 2018 af Redaktionen

Verdens højeste maraton

Hvis du leder efter en maratonoplevelse, der kombinerer en voldsomt spektakulær udsigt med en meget krævende trailrute og ekstremt tynd luft, så er Tenzing Hillary Everest Marathon måske løbet for dig. 

Hvert år i maj måned begiver et par hundrede løbere sig i kast med én af de tre distancer: halvmaraton, maraton eller et ultraløb på 60 km. 

Løbet er blevet afviklet den 29. maj hvert år siden 2003, hvor det første løb fungerede som en fejring af 50-året for Tenzing Norgay og sir Edmund Hillarys historiske første bestigning af Mount Everest. Alle tre løbsdistancer starter i 5.356 meters højde i Base Camp ved foden af Mount Everest. 

Herfra går turen i modsat retning ad den rute, som sir Edmund Hillary og Tenzing Norgay trekkede ad tilbage i 1953, da de begav sig på ekspedition mod toppen af verdens højeste bjerg. Ruten går nedad mod målet, som ligger i byen Namche Bazar i 3.440 meters højde. 

Lokale sætter rekord

Vinderen af maratonløbet i 2017 var nepalesiske Suman Kulung, der klarede turen på 3:43:57 timer, mens hurtigste kvinde var ligeledes nepalesiske Nirkala Rai, der gennemførte på 4:51:33 timer. 

For en stor del af deltagerne kræver det dog markant længere tid at komme igennem, og det er således ikke unormalt at bruge 10-12 timer på at gennemføre de 42,2 km. 

Indtil nu har ingen ikkelokale løbere været i nærheden af at vinde løbet. Løbet samler penge ind til at støtte lokale løbere, så de får økonomisk mulighed for at deltage i bjergløb andre steder. 

Vi anbefaler: Genialt løbebælte

Nu kan du opbevare din telefon, nøgler og kreditkort på en nem og sikker måde, når du træner. Med dette smarte bælte kan du nemlig have alle dine vigtige ting med på løbeturen, cyklen eller i fitnesscenteret. Bæltet har to lommer, der kan udvides og holder dine ting fast, så du slet ikke opdager, at du har dem med. Med de to lommer kan du desuden have dine nøgler i den ene, mens din telefon kan ligge sikkert og uden at blive ridset i den anden.

Den store lomme har en lille udgang dine høretelefoner på bagsiden, og så er bæltet vandafvisende, så dine ting ikke bliver våde. Lige nu kan du få det geniale bælte sammen med 2 numre af Danmarks bedste træningsmagasin, Aktiv Træning, for KUN 69,50 kr. (+29,50 kr. i porto og ekspedition) I ALT 99 kr. Du får også en digital løbeguide med masser af tips til, hvordan du bliver en hurtigere og bedre løber. Læs mere om tilbuddet her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: