Kvinde der ømmer sin læg.
© iStock

Sådan undgår du krampe

Krampe kommer i tide og utide, og det er en irriterende kæp i hjulet for din træning. Men hvad der helt præcist sker i kroppen, når krampen melder sig, kan du læse her.

7. juni 2018 af Jesper U. Larsen

Det sker i kroppen 

I rygmarven løber der nerver, som signalerer til musklen, om den skal slappe af eller trække sig sammen. Nerverne styres af vilje og reflekser, men også af sensorer i musklen.

I musklen findes der fibre, som måler musklens tilstand. Fibrene er signalveje, der fortæller nerven, om musklen har brug for at slappe af eller trække sig sammen.

Hvis musklen bliver overanstrengt, kan signaler, der får den til at slappe af, blive svækket. Samtidig kan signaler, der får musklen til at trække sig sammen, blive styrket og resultere i kramper.

Sådan kommer du af med krampen 

  • Stræk ud: Stort set alle kramper kan standses, hvis musklen strækkes ud. Bliver du fx ramt af krampe i læggen, skal du stille dig en lille meter fra en væg eller lignende og læne dig frem med strakt ben og hælen i jorden. Ligger du ned med krampe i læg eller baglår, kan du få en hjælper til at løfte dit ben i vejret og presse mod fodballen, så tæerne presses i retning mod dit hoved.

  • Massér området: Let massage i et kramperamt område kan også få spændingen til at løsne sig, men det kræver et tålmodigt sind – især hvis krampen opstår under en konkurrence.

  • Gear ned: Når den umiddelbare krampe har sluppet sit tag, kan du som regel fortsætte din aktivitet. Men sænk intensiteten, da der er stor risiko for tilbagefald.

  • Drik agurkelage: Er du ofte plaget af krampe og er frisk på at prøve en alternativ metode, så kan du medbringe et lille shot (ca. 50 ml) med lage fra syltede agurker og indtage det, så snart du mærker tegn på krampe.

Få mere ud af træningen

Vil du have mere ud af din træning? Så skal du have det rigtige gear. Lige nu kan du få lækker træningstrøje fra Craft sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og eksp. I alt 149 kr.). Trøjen er lavet i et let, blødt og elastisk materiale, der følger dine bevægelser helt suverænt. Den er desuden fantastisk til at transportere den overskydende varme væk fra kroppen, og det betyder, at du kan bruge den til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven, træning i fitnesscenteret eller på løbeturen.


Pulloveren har en værdi af 599 kr., men lige nu kan du få den sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og eksp. I alt 149 kr.). Læs mere om det skarpe tilbud her – og rigtig god fornøjelse med din træning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: