Bund & løb I en Beer Mile skal man drikke fire øl og løbe fire runder a 400 m.

Suveræn vinder ved VM i Beer Mile

Hvor hurtigt ville du kunne løbe 1.609 meter og bunde fire øl?

20. december 2016 af Hans Westhausen Gottlieb

Verdensmesterskabet for ekstremt hurtige og ekstremt tørstige mellemdistanceløbere – det såkaldte Beer Mile World Championship – er netop afviklet i Texas, USA.

En Beer Mile foregår ved, at alle deltagere lægger ud med at bunde en øl, straks efter, at starten er gået. Derefter løber de 400 meter, bunder en ny øl, løber 400 meter, bunder en tredje øl, løber 400 meter, bunder en fjerde øl og spurter så de sidste 400 meter til mål.

Hvis man ikke kan holde øllet indenbords, så koster det en strafrunde.

Rent canadisk opgør

Vinderen blev den canadiske verdensrekordholder Corey Bellemore, der tog VM-guldet i suveræn stil i tiden 4:49 min. med hele 11 sek. ned til sidste års vinder, landsmanden Lewis Kent på andenpladsen.

En fugtig varme og en våd asfalt i Austin forhindrede dog Bellemore i at komme helt ned omkring sin egen verdensrekord fra i sommer, der lyder på frygtindgydende 4.34 min.

Hurtigste kvinde diskvalificeret

I Beer Mile må løberne selv vælge deres øl, så længe de rummer min. 5 % vol. og bliver tømt undervejs.

Netop bundsjatterne fik nemlig en afgørende indflydelse i kvindernes VM-løb, hvor Allison Morgan barberede 1 sek. af verdensrekorden med tiden 6.07 minutter.

Men da dommerne havde hældt bundsjatterne fra hendes fire øl op i et målebæger, oversteg væsken sammenlagt de tilladte 4 ounces (ca. 120 ml) og hun blev diskvalificeret. Sejren gik i stedet til Caitlin Batten med tiden 6.29 min.

Se kvindernes løb HER (eksternt link). Se mændenes løb HER(eksternt link).

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: