Pulstræning: Derfor skal du i gang

Pulsuret giver dig et direkte indblik i din krop, mens du arbejder. Det kan fortælle dig, hvor intensivt du skal arbejde for fx at træne din udholdenhed eller din kondition optimalt. Ud fra en simpel test af din maksimalpuls eller en mere avanceret fysiologisk test, kan du fastsætte dine træningszoner.

Zonerne beskriver, hvor høj en puls du skal op på for at træne konditionen optimalt, eller hvor lav en puls du skal ligge på for at træne din udholdenhed på de lange distancer. Træningszonerne giver dig også en idé om, hvor din syregrænse ligger, og dermed hvilken puls du skal ligge under for at undgå at syre til på dine tempoture.

Hvis du bruger pulsuret i konkurrence, får du en fornemmelse af, hvilken puls du kan holde over fx et 10 kilometer-løb, et maraton, en enkeltstart eller en halv jernmand. Det er en værdifuld viden, når du træner, fordi du så kan tilrettelægge træningen efter dit konkurrencetempo.

Du bliver som bekendt god til det, du træner, så op til konkurrencer vil det være en stor fordel. Når du kender din konkurrencepuls på forskellige distancer, kan du også disponere kræfterne undervejs. Hvis du tidligere har målt, at din puls ligger på 165 slag pr. minut i gennemsnit over en halvmaraton, kan du bruge dette tal som rettesnor i andre konkurrencer senere hen. Særligt i starten af et løb har mange tendens til at løbe alt for stærkt, og det kan pulsuret lynhurtigt afsløre, om du gør.

Når du har lært din puls at kende under normale forhold, kan du bruge den til at vurdere din restitutionstilstand. Hvis du under træning oplever, at pulsen er væsentligt mere træg end normalt, og at du, selvom du presser på, ikke rigtigt kan få den op i dit normale leje, er det oftest fordi kroppen er træt og har brug for hvile. Er du ved at blive syg, vil pulsen være højere end normalt både under hvile og i arbejde.

Sammenholder du pulsen med den hastighed, du løber, eller det antal watt du træder på spinningcyklen, vil du over tid få et billede af din formudvikling. Når du kan holde et højere tempo ved samme puls, betyder det, at formen er rykket et nøk opad, og at du derfor kan glæde dig over, at dit hårde arbejde bærer frugt.

Hvis du vænner dig til en gang om ugen at løbe en fast distance på fx 3 km i et givent tempo og undervejs registrerer din gennemsnitspuls, får du et godt billede af, om den træning, du laver, nu også virker. Er pulsen lavere ved samme hastighed betyder det, at formen er på vej opad.