Kan jeg dyrke motion efter en hjernerystelse?

Forskning tyder på, at bestemte former for motion og træning kan være gavnligt, når man skal komme sig over en hjernerystelse.

12. januar 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

Det klassiske råd til folk, der får hjernerystelse er at forholde sig helt i ro, undgå skærme, mange mennesker, larm og sanseindtryk og få masser af hvile.

Ny forskning peger imidlertid på, at bevægelse og motion kan være et mere effektivt middel til at komme sig – for nogle.

Fx har et amerikansk studie af børn med hjernerystelser vist, at de, der dyrkede motion – med symptomer eller ej – allerede inden for den første uge, havde færre eftervirkninger, der varede længere end en måned sammenlignet med de inaktive børn.

Motion efter hjernerystelse

Hjernerystelsesforeningen giver følgende anbefalinger, når det gælder om at komme i gang med motion efter en hjernerystelse:

Vent med at genoptage sport, så længe du oplever symptomer i hvile eller får symptomer ved fysisk/kognitiv anstrengelse. Trap herefter langsomt op til dit gamle aktivitetsniveau ved brug af følgende procedure. Der skal gå min. 1 døgn mellem hvert punkt:

1. Ingen fysisk aktivitet.

2. Let niveau af fysisk aktivitet (symptomer må ikke vende tilbage). Fx gåture og let cykling.

3. Moderat niveau af fysisk aktivitet. Fx let løb, styrketræning med lav vægt og cykling.

4. Højt niveau af fysisk aktivitet. Genoptagelse af gamle motionsvaner. Fx styrketræning, cykling og løb. Dog ikke kontaktsport.

5. Genoptagelse af kontaktsport (kampsport, hockey, mm.)

Oplever du symptomer under genoptagelse af sport, så stop da straks med aktiviteten og gå et punkt tilbage på listen.

Læs mere om de langvarige eftervirkninger fra hjernerystelse. 

Kilder: sundhed.dk, hjernerystelsesforeningen

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: